Kartoflers næringsværdi
Der hersker mange misforståelser vedrørende næringsværdien i kartofler. Kartoflen er en gammel plante med unikke egenskaber, og den er rig på næringsstoffer. Den indeholder B-vitaminkompleks (folat og mineraler såsom kalium, magnesium og jern) og har et højt indhold af C-vitamin (45 % af den anbefalede daglige tilførsel), hvilket er på højde med de fleste typer frugt. Kartoflen er meget nærende, fedtfri og har halvt så mange kalorier som ris og pasta.
Kartoflens historie
Lad os begynde med en lille historietime om kartoflen. Kartoflen er en verdensberømt plante med det største antal dyrkede typer. Alle de dyrkede typer hører under "solanum tuberosum". Kartoflen stammer fra Andesbjergene, hvor den er blevet dyrket i tusinder af år. Udgravninger har vist, at kartoflen allerede eksisterede for 13.000 år siden i dele af Sydamerika, herunder Chile, og ligeledes for 8.000 år siden i Peru. Her havde den kælenavne som Kuntur Warmi, der betyder "som en kvinde med farven på en kondor", eller Quwi Sullu, et "ufødt marsvin".
Fem overraskende fakta om kartoflen
De følgende fem fakta om kartofler vil måske overraske dig:
- Kartoflen er en grøntsag: Kartofler tæller med i dine "seks om dagen".
- Kun 20 % af kartoflens næringsstoffer sidder i skrællen: Med grøntsager tror folk ofte, at alle vitaminerne er indeholdt i skrællen. Den største koncentration af C-vitamin og kalium er inde i kartoflen.
- Kartofler er en kompleks kulhydrat: De fleste af disse komplekse kulhydrater i kartoflen er kroppens vigtigste energikilde. Med andre ord er kartofler en vigtig kilde til brændstof og energi.
- Kartofler indeholder antioxidanter: Faktisk er kartoflen sprængfyldt med dem. Antioxidanter menes at bidrage til at forebygge og behandle oxidativ stress. Søde kartofler indeholder også et væld af orange carotenoider (pigmenter). Derudover har forskere ved Institute for Food Research i Norwich fundet blodtrykssænkende molekyler i kartofler, der hedder kukoaminer.
- Kartoflen er den mest velegnede plante til fortsat at brødføde verdens voksende befolkning, da udbytterne har mere næringsværdi pr. hektar og kræver mindre vand end majs eller ris.
Gå ikke glip af alt det, kartoflen har at byde på
Aviko har over 50 års erfaring i kartoffelindustrien. Som en af verdens førende leverandører af kartofler har vi et omfattende sortiment af kartoffelprodukter, der passer til alle markeder. Med os får du som professionel kok mere komfort uden at gå på kompromis med smag og kvalitet. Er du interesseret i vores kartoffelprodukter, eller søger du nærmere oplysninger? Kontakt os, hvis du har spørgsmål.